Maria Corina Machado er kommet hjem til Venezuela. Nyheden om den populære oppositionspolitikers tilbagevenden løb som en steppebrand gennem landet tidligt søndag morgen. De sociale medier glødede, og Machados tilhængere samledes oprømte i gaderne for at sikre sig, at de ikke havde hørt forkert.
»Jeg er her hos jer«, skrev Machado på sin X-konto fra sit tilholdssted midt i Venezuela, hvorfra hun søndag indledte sin rejse mod hovedstaden Caracas, der blev en sand folkefest. Turen tog ti timer, fordi vejene var fulde af entusiastiske mennesker, der ønskede hende velkommen hjem.
For Machado selv er hendes tilbagevenden et spørgsmål om politisk overlevelse.