Våbenhvilen, som i to døgn har skånet indbyggerne i den sydlige del af Ukraine for de ellers evindelige luftangreb, møder paradoksalt nok ikke nogen udbredt begejstring på hovedgaden i Odesa – en af de byer, der har fået flest tæsk med droner og missiler den seneste tid.
Irina Zaitseva, 48-årig bogholderichef, har – som den eneste, Politiken taler med torsdag eftermiddag – følt en slags lettelse, rent personligt.