En føderal dommer i USA har bremset den amerikanske regerings forsøg på at presse og intimidere valgansvarlige i de sidste dage af den amerikanske valgkamp.
I en skarpt formuleret afgørelse forbød en dommer i Californien fredag aften lokal tid Trump-regeringen at »true, intimidere eller tvinge« valgansvarlige eller valgtilforordnede. Det sker, efter at Justitsministeriet har forsøgt at få delstaterne til at standse optællingen af stemmesedler, som ministeriet uden belæg hævder er afgivet af vælgere, der ikke er stemmeberettigede.