Det var Jyllands-Postens blasfemiske karikaturtegninger af profeten Muhammed, der fik de unge mænd bag to mislykkede bombeangreb på tyske regionaltog til at gå i aktion, siger tysk politi.
En af de hovedmistænkte Youssef Muhammed el Hajdib, der blev anholdt i Tyskland 16. august, »opfattede (tegningerne, red.) som en fornærmelse mod islam fra den vestlige verden«, sagde Jörg Ziercke, der er chef for Tysklands føderale politi.




























