Thailands væltede regeringsleder, Thaksin Shinawatra, ser ud til at tilbringe natten i New York, hvor han opholdt sig i forbindelse med FN’s generalforsamling, da han fik meddelelse om, at militæret havde taget magten.
Thaksin viste sig ikke offentligt hele tirsdagen, men blev på sit hotelværelse på Manhattan, hvor han løbende holdt møder med sin medrejsende delegation. En stor del af delegationen forlod Hotel Hyatt midt på aftenen, og der var løbende rygter om, at Thaksin selv også var på vej væk.




























