Yemens præsident, Ali Abdullah Saleh, sikrede sig endnu en embedsperiode med en sikker sejr ved landets præsidentvalg, sagde embedsmænd lørdag. Saleh har fået 77,17 procent af de i alt 5,37 millioner stemmer, mens hans udfordrer, den tidligere olieminister Faisal Bin Shamlan, fik 21,82 procent. Det oplyste embedsmænd til den statslige tv-station. Valget fandt sted onsdag. I alt var der afgivet godt seks millioner stemmer, men en stor del af stemmesedlerne blev kendt ugyldige, fordi de ikke var korrekt udfyldt, rapporterede tv. Oppositionen, der er en sammenslutning af fem partier, satte fredag spørgsmålstegn ved de foreløbige resultater, der viste at præsident Saleh stod til 80 procent af stemmerne og Shamlan blot 20. Oppositionen kaldte tallene 'latterlige', men har ikke sået tvivl om selve valgsejren til Saleh, der har været ved magten i 28 år og blev betragtet som favorit til at vinde valget igen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























