I en folkeafstemning støtter schweiziske vælgere strammere regler for asylsøgere og en trimmet indvandringslovgivning, viser de første valgstedsundersøgelser.
Ifølge valgstedsundersøgelserne, der er udført af schweizisk statsfjernsyn, støtter omkring 70 procent af vælgerne skridt til at gøre det lettere at sende asylansøgere hjem, ligesom tilbageholdelsesperioden for mulige udviste kan forlænges, og økonomisk støtte til folk, hvis krav er afvist, kan skæres ned.




























