Krisen mellem Rusland og Georgien om fire russiske militærfolk, der er anholdt og sigtet for spionage af georgiske myndigheder, er blevet dybere, og en løsning synes ikke i sigte.
Så godt som alle ansatte ved den russiske ambassade i Tbilisi er sendt tilbage til Moskva, samtidig med at tilbagetrækningen af russiske soldater ved en militærbase uden for den georgiske hovedstad er stillet i bero.




























