Vrede zambiere plyndrede butikker, blokerede veje og satte ild til dæk søndag aften i Zambias hovedstad, Lusaka, forud for offentliggørelsen af resultatet af præsidentvalget torsdag i sidste uge.
Tilhængere af oppositionens præsidentkandidat, Michael Sata, sagde, at den siddende præsident, Levy Mwanawasa, og hans regeringsparti MMD har svindlet med optællingen, så præsidenten kan blive siddende ved magten.




























