Mens FN's diplomati arbejder på højtryk for at formuere teksten i sanktionerne mod Nordkorea, der ventes vedtaget i morgen, fordømmer Nordkorea allerede sin nabo, Japan, for at bakke op om sanktionerne.
Ifølge det japanske nyhedsbureau Kyodo siger den nordkoreanske ambassadør for diplomatisk normalisering med Japan, Song Il-ho, at »Nordkorea vil foretage strenge modtræk« mod Japan, hvis landet tilslutter sig sanktionerne.




























