850 millioner mennesker sulter

Lyt til artiklen

Mandag er det ti år siden, at statsledere fra 176 lande blev enige om at standse den globale sult og halvere antallet af underernærede mennesker i verden inden 2015. Men sådan er det ikke gået. Tværtimod går 18 millioner flere mennesker sultne i seng i dag i forhold til 1996, oplyser FN mandag. »Mere end 850 millioner mennesker er stadig sultne og fattige. Der skal handling til for at forbedre levevilkårene på landet, og de seneste to årtiers fald i offentlige investeringer i landbruget skal vendes«, siger formanden for FN’s Fødevare– og Landbrugsorganisation, Jacques Diouf. Især Afrika er hårdt ramt af sult Han kritiserer verdens ledere for ikke at leve op til målsætningerne fra fødevaretopmødet i 1996. »Der mangler handling, og gode idéer er velkomne«, siger Diouf ifølge avisen The Independent. Sulten er især steget i landene syd for Sahara i Afrika. Fra 1991 til 2002 steg andelen af underernærede mennesker i regionen med 22 procent, og FN anslår, at 206 millioner mænd, kvinder og børn ikke får stillet sulten dagligt. Til gengæld er der fremskridt at spore i både i Asien og Stillehavslandene, hvor antallet af underernærede mennesker er faldet fra 570 millioner til 524 millioner i samme periode. Nordkorea er det eneste land i regionen, hvor udviklingen går i den gale retning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her