Et F-16-fly fra det tyrkiske luftvåben styrtede i dag ned under en træningsflyvning i den sydøstlige del af Tyrkiet, oplyser lokale myndigheder.
Piloten blev dræbt. Vraget af jagerflyet blev fundet i et bjergområde i Bitlis-provinsen, siger den stedlige guvernør, Mevlut Atbas, til det anatolske nyhedsbureau. Årsagen til styrtet var ikke umiddelbart kendt.




























