Brasiliens venstreorienterede præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, beholder sin post. Det meddelte landets valgtribunal sent søndag med over 98 procent af stemmerne talt op.
Lula har fået over 60 procent af stemmerne, mens udfordreren Geraldo Alckmin, fra Brasiliens socialdemokratiske parti, måtte nøjes med en vælgeropbakning på lige under 40 procent efter en valgkamp, der især har haft velfærdsspørgsmål øverst på dagsordnen.



























