Irak vil forlænge den FN-resolution, som giver mandat til at de internationale styrker i landet. Mandatet skal forlænges med et år, oplyser den irakiske udenrigsminister Hoshiyar Zebari. »Vi mener, at den internationale styrker er uundværlig for sikkerheden og stabiliteten i Irak og i regionen«, siger Zebari. Samtidigt oplyser udenrigsministeren, at hans syriske kollega vil besøge landet – muligvis allerede i november. Resolutionen udløber til nytår Irak og USA har beskyldt Syrien for at støtte oprørere, som modarbejder sikkerheden i landet. USA og den irakiske premierminister, Nuri al-Maliki, har de seneste uger haft uoverensstemmelser om, hvordan situationen i Irak skal håndteres.
Irakerne har blandt andet bedt om at få større kontrol med egne sikkerhedsstyrker, men udenrigsministeren understreger mandag, at der ikke er nogen uoverensstemmelser mellem de to landets endelige mål, som er sikkerhed, demokrati og stabilitet i Irak. Sikkerhedsrådets resolution 1637, som legitimerer internationale styrker i Irak, udløber 31. december, og Irak vil fra den dato søge en etårig forlængelse.




























