Flere gange i døgnet dukker politikeren Michael Steeles bekymrede ansigt op på tv-skærmene i staten Maryland.
Den republikanske politiker beskylder sin demokratiske modkandidat Ben Cardin for at være korrupt. »Ben Cardin har modtaget flere penge end nogen anden senator for Maryland. Nogensinde«, står der med flammeskrift på skærmen – og Michael Steele lover, at han ikke vil være i lommen på lobbyister og forretningsfolk, hvis han bliver valgt. Det er ikke tilfældigt, at Michael Steele kører så hårdt på dette tema i et desperat forsøg på at slå den siddende senator af pinden her sidst i valgkampen. »Korruption er blevet et reelt problem i amerikansk politik. Det er dyrt at føre valgkampe, og forbindelserne mellem lobbyisterne og politikerne er alt for tætte«, siger politologen John Fortier fra den konservative tænketank American Enterprise Institute. Rekord i skandaler John Fortier nævner den nu fængslede lobbyist Jack Abramoff, der formidlede kontakter mellem virksomheder og politikere. Virksomhederne gav politikerne penge for at fremme deres interesser, og Jack Abramoff fik en del af kagen. Korruptionen trives også på lokalt plan. I går skrev Washingtonavisen The Examiner om en lokal folkevalgt sherif i Texas, som anklagemyndigheden nu sigter for magtmisbrug og omfattende svindel med økonomiske midler I dag er fire af de kongresmedlemmer, der er på valg tirsdag, ramt af Abramoffskandalen. Omkring ti andre er under mistanke for skattesvindel eller ulovlige ejendomshandler, og fem er involveret i sagen om den republikanske politiker Mark Foleys ’upassende’ kontakter til unge, mandlige bude i Kongressen. »Så mange forskellige skandaler på samme tid er helt unikt«, siger historikeren Julian Zelizer til Washington Post. Økonomiske skandaler John Fortier fra American Enterprise Institute er især bekymret over de økonomiske skandaler. »De afspejler det forhold, at der er enorme økonomiske midler i amerikansk politik. Det koster meget at blive valgt, og politikerne bruger meget af deres tid på at skaffe penge«. Det gør dem sårbare over for økonomiske interesser. Virksomheder eller hele brancher som forsikrings- eller medicinalbranchen opfordrer f.eks. bestemte politikere til at fremsætte lovforslag, som fremmer deres interesser – eller modarbejde lovgivning, som skader virksomhederne. »Lobbyfirmaerne er meget dygtige. For sagen er, at de ofte ansætter folk, der har arbejdet i Kongressen for politikere. Det hele bliver vævet sammen, og det er meget bekymrende«, siger John Fortier. Skader Bush Forsøg på at stoppe lobbyisterne ved lovgivning har ikke været særlig effektive. Og det politiske system selv fremmer også ’skandalekulturen’. Det sker f.eks., når politikere i Repræsentanternes Hus eller Senatet stiller lovforslag eller fremsætter ændringsforslag, hvor de ønsker at ’øremærke’ penge til bestemte formål. Det kan være til en ny vej, et ældrecenter eller en lille lufthavn i politikerens valgkreds. De virksomheder, der får ordren, giver ofte tilbage med et kontant bidrag til politikerens valgfond. »Det system er en af forklaringerne på, at statens udgifter er løbet fuldstændig løbsk«, siger direktøren for den konservative tænketank Hudson Institute, Kenneth Weinstein. Han mener også, de mange korruptionssager er alvorlige. »Men når man tænker på statens udgifter – vi taler i hundredvis af milliarder – og på, at politikere ikke får mere i løn, kunne det være meget værre«, mener han. Men både Kenneth Weinstein og John Fortier påpeger, at vælgerne er utilfredse. »En husmor, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, bliver sur, når hun hører om det. Det er noget, især mange af præsident Bushs vælgere går op i, og dertil kommer sexskandalerne, der har ramt præsidentens parti. Det kan blive dyrt på valgdagen«, siger Kenneth Weinstein.
