En af Tysklands mest indflydelsesrige politikere, Edmund Stoiber, vil have forhandlingerne med Tyrkiet om optagelse i EU afbrudt. Det tyske konservative partiformand og ministerpræsident i delstaten Bayern siger til den tyske avis Die Welt, at Tyrkiet efter hans mening har brudt en aftale om at løse problemerne med Cypern. »Der må være konsekvenser af Tyrkiets gentagne kontraktbrud med EU-medlemslandet Cypern. Hvis ikke der sker noget i forhold til Cypern, mener jeg ikke, at forhandlingerne bør fortsætte«, siger han til Reuters. Hans krav kommer dagen før EU-kommissionens årlige statusrapport, der skal klargøre, hvor Tyrkiet står i forhandlinger med EU. Merkel truer Tyrkiet Den tyske kansler, Angela Merkel, har været en af de største kritikere af forhandlingerne med Tyrkiet. Hun sagde i et interview mandag, at forhandlingerne med Tyrkiet vil være i overhængende fare, hvis ikke Ankara fjerner handelsbarriererne mod Cypern. Hendes ord bærer særlig vægt, fordi der kun er få måneder til, at Tyskland overtager formandskabet i EU. Merkel er tilhænger af, at Europa laver en ’privilegeret-partnerskabsaftale’ med Tyrkiet, i stedet for at optage landet i EU. Edmund Stoibers er tidligere kandidat til posten som forbundskansler og hans parti, CSU, er i regering sammen med Merkels kristendemokratiske parti, CDU, og det tyske socialdemokrati, SPD. Han har derfor en vigtig rolle i tysk politik.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























