Hvis det står til den nye svenske finansminister, skal arbejdsløse straffes med dagbøder. I hvert fald hvis de ikke gør noget aktivt for at få et job. Finansminister Anders Borg fra den borgerlige koalitionsregering siger til avisen Svenska Dagbladet mandag, at ledige bør have bøder på en dags understøttelse fra arbejdsløshedskassen, hvis de nægter at skrive jobansøgninger. Han sammenligner det med en parkeringsbøde. Inspireret af Danmark Borg henviser til, at erfaringer fra Danmark, Holland og Storbritannien viser, at det hjælper at ramme ledige på pengepungen. Han vurderer, at mange steder i Sverige er det kun omkring halvdelen af de arbejdsløse, som aktivt søger arbejde. Borg vil også gå til politiet med dem, som fusker med understøttelsen. Desuden vil han forlange, at for meget udbetalt støtte betales tilbage. Anders Borg forklarer i interviewet, at straffeforanstaltningerne mod de ledige skal øge beskæftigelsen sammen med andre midler – heriblandt en nedsættelse af skatten på arbejde og en stejlere beskatning af indkomsten. Folk med lavere lønninger skal kunne beholde mere til sig selv. Målet er, at alle med en indtægt under 30.000 svenske kroner (24.600 kroner) om måneden skal slippe med det halve i statsskat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























