Noor, Kowsar og Nasr er navnene på de nye missiler, der fredag blev affyret fra iranske krigsskibe i den Persiske Golf.
Testaffyringerne kommer ifølge AP blot dage efter, at USA har afholdt søværnsøvelser i området. »Vores fjender skal holde deres fjendtlighed ude af den Persiske Golf. De skal ikke iværksætte flere initiativer, der kan gøre situationen i regionen anspændt«, udtaler souschef for det iranske søværn admiral Sardar Fadavi til den iranske statsradioen. De affyrede missilerne har en rækkevidde på 170 km. Det er 50 km mere, end de missiler Iran tidligere har haft på deres krigsskibe. Det er formentlig Nordkorea, der har solgt teknologien til at udvikle disse missiler til Iran.



























