Amerikanernes opbakning til, hvordan præsident George W. Bush håndterer krigen i Irak er den laveste, der endnu er målt.
Den seneste meningsmåling foretaget af nyhedsbureauet AP, viser, at alene 31 procent bakker op om præsidentens håndtering af Irak. Den hidtil laveste opbakning blev målt i juni og august, hvor tallet var 33 procent.



























