Venstrefløjen i Ecuador står til sejr ved præsidentvalget. Tre forskellige exitpolls viser, at Rafael Correa har et forspring på mindst 14 procentpoint over den konservative Alvaro Noboa.
Den venstreorienterede kandidat har været årsag til nervøsitet på de finansielle markeder med sine opfordringer om at genforhandle landets gæld og tage en række udenlandske olieselskabers kontrakter i Ecuador op til fornyet overvejelse.




























