Den danske statsborger som sidder fængslet i Yemen har nu fået en advokat. Den 23-årige dansker blev, sammen med en anden person med opholdstilladelse i Danmark samt seks andre, anholdt 16. oktober i Yemens hovedstad, Sanaa. Alle er de mistænkt for terror.
»Vi har besøgt ham i alt tre gange - senest i sidste uge - og han har nu fået en advokat«, siger ambassadør Lars Thuesen fra Udenrigsministeriets afdeling for borgerservice.




























