Omskæring af mænd kan halvere risiko for aidssmitte

Omskæring af mænd kan halvere risikoen for at blive smittet med aids.
Omskæring af mænd kan halvere risikoen for at blive smittet med aids.
Lyt til artiklen

Omskæring kan halvere risikoen for, at heteroseksuelle mænd bliver smittet med aids.

Det viser to undersøgelser af omkring 8.000 afrikanske mænd fra Kenya og Uganda. Undersøgelserne skulle efter planen være fortsat frem til sommeren 2007, men resultaterne er så entydige, at de nu er stoppet før tid. Forklaringen på den markant lavere smittefare for omskårede mænd er ifølge forskerne, at celler, der er særligt sårbare over for aidssmitte, forsvinder ved omskæring. Gennembrud i aidsforskning Undersøgelsernes resultater vækker begejstring blandt aidsforskere verden over, og iagttagere har kaldt rapporterne for de 'største gennembrud i aidsforskningen i ti år'. »Omskæring har potentialet til at forhindre mange titusinder, mange hundredtusinder og måske millioner af infektioner i løbet af de kommende år«, siger chefen for Verdenssundhedsorganisationen WHO’s aidskomité, Kevin De Cock. Omskæring kan ikke stå alene Forskerne advarer dog om, at omskæring ikke kan stå alene i kampen mod den dødelige sygdom, og at resultaterne ikke er ensbetydende med, at der kan gives grønt lys for ubeskyttet sex. »Det er helt klart, at omskæring ikke en erstatning for prævention, men et tillæg til det. Omskæring medfører ikke en absolut beskyttelse«, pointerer en af forskerne bag undersøgelserne, Antony Fauci. FN skønner, at yderligere 2,8 millioner mennesker er blevet smittet med aids i 2006.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her