Tre personer er tilbageholdt af norsk politi, efter de blev taget i at knuse ruder på den danske ambassade i Oslo.
Det drejer sig ifølge norsk politi om to mænd i tyverne og en kvinde på 18 år. Ifølge politiet er seks ruder knust på den danske ambassade. En politipatrulje, som tilfældigt var i nærheden af den danske ambassade, blev af to vidner gjort opmærksom på hærværket.




























