I Gaza by satte indbyggerne deres børn i badekarret tidligere i dag, for at beskytte dem mod vildfarne kugler.
På trods af den nye skrøbelige våbenhvile mellem Hamas og den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas' Fatah-bevægelse, udbrød der nemlig deciderede væbnede kampe i gaderne mellem tilhængere af de to grupperinger i den plagede by, skriver AP.



























