Italiens ministerpræsident, Romano Prodi, er stærk modstander af Saddam Husseins dødsdom.
»Jeg vil ikke undervurdere Saddams Husseins forbrydelser. Heller ikke den brutalitet han styrede landet med. Og selv om jeg respekterer de irakiske institutioners legitimitet og uafhængighed, må jeg udtrykke den italienske regerings - og min personlige - stærke modstand mod dødsdommen«, siger han til nyhedsbureauet AP.



























