FN opfordrer Danmark og resten af Europa til at give irakiske flygtninge fra det centrale og sydlige Irak opholdstilladelse.
Situationen i disse områder af det krigshærgede land er nemlig præget af så meget vold og usikkerhed, at det kan være livsfarligt blot at opholde sig her. Meldingen kommer fra FN’s Flygtningehøjkommissariat i en netop offentliggjort anbefaling – og det får nu Socialdemokraterne til at ændre holdning til spørgsmålet om den gruppe afviste irakere, som i årevis har boet på danske asylcentre. »Min vurdering er, at sagerne skal genoptages, og ministeren skal have en meget god begrundelse for ikke at gøre det. De skal have genoptaget deres sager – ikke fordi de kommer fra Irak, men fordi situationen har ændret sig. Især dem fra sydlige og centrale Irak«, siger Lotte Bundsgaard, der så sent som i efteråret afviste at støtte et forslag fra resten af oppositionen om, at give irakerne i asylcentrene midlertidig opholdstilladelse. Befolkningen er ubeskyttet FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) beskriver i sin anbefaling, hvordan tilstandene i det centrale og sydlige Irak er præget af »ekstrem vold« og »udpræget ustabilitet« – og understreger, at den irakiske regering på nuværende tidspunkt langtfra er i stand til at beskytte befolkningen tilstrækkeligt. I Danmark bliver der kun givet opholdstilladelse til irakere, som kan bevise, de er individuelt forfulgt. Men flygtningehøjkommissariat pointerer, at også irakerne, der ikke kan betragtes som flygtninge i traditionel forstand, bør tilbydes en »form for beskyttelse« – en humanitær opholdstilladelse eksempelvis. »Siden vi i 2005 kom med vores seneste anbefalinger, er situationen i landet blevet meget værre. Vi anbefaler på det kraftigste ikke at sende mennesker til Syd- og Centralirak. Hvis de ikke allerede er flygtninge, kan de blive flygtninge i det tilfælde, at de vender tilbage – deres liv kan komme i fare«, siger UNHCR’s talsperson i Genève, William Spindler. Direkte melding Kim U. Kjær, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, understreger alvorligheden af anbefalingens ordlyd: »Meget ofte er sådan nogle papirer fra UNHCR forsigtigt diplomatisk formuleret. Men det her er meget direkte og kontant. Det er jo ikke en fodformet humanitær tilkendegivelse fra en hattedame i Genève, det er grusom læsning og seriøst velunderbygget argumentation for, at de her mennesker skal have en opholdstilladelse«, siger han. I Flygtningenævnet understreger sekretariatschef Stig Torp Henriksen, at nævnet følger situationen i Irak nøje. Men UNHCR’s anbefalinger vil ikke i sig selv få nævnet til at ændre praksis eller genoptage sager, der allerede er behandlet. Flygtningenævnet kan da også kun give opholdstilladelse til personer, der er »konkret og individuelt« forfulgt. Politiken ville derfor gerne have haft lejlighed til at spørge integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) om, hvorfor Danmark ikke tilbyder de øvrige irakiske asylansøgere en humanitær opholdstilladelse, sådan som UNHCR anbefaler. Men ministeren var ikke at træffe i går.
