Politiet i Makedonien meddelte søndag, at man har foretaget landets hidtil største kokainfangst - 400 kilo af stoffet i en lastbil på vej til Grækenland. Inden for de seneste uger er der dermed rundt om i Europa blevet beslaglagt mindst 3,5 ton kokain ved en række rekordfangster. Makedoniens toldvæsen oplyser, at de 400 kilo kokain blev fundet efter et tip fra FN’s mission i Kosovo. »Narkotikaen var pakket ned i en række små beholdere og var kommet fra Venezuela gennem Montenegro og Kosovo med Grækenland som bestemmelsessted«, siger Ivo Kotevski, talsmand for FN i Kosovo. Stort spansk fund af kokain Meddelelsen om fangsten i Makedonien kommer dagen efter, at spansk politi oplyste, at man havde foretaget Spaniens største enkeltfangst af kokain i en årrække. 1,8 ton kokain blev beslaglagt og 28 personer blev anholdt ved aktionen, oplyste spansk politi. Blandt de anholdte i Spanien var en colombianer, der, ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, anses for at være lederen af den spanske kokainring. Rekordfangst i Sverige Andenjuledag var det myndighederne i Sverige, der kunne melde om en rekordfangst af kokain, ligeledes med tråde, der førte tilbage til Colombia. I containerhavnen i Göteborg fandt svensk toldpoliti i dagene op til jul 1,3 ton kokain. Rekordfangsten skete efter et samarbejde mellem svensk og polsk politi. I forbindelse med beslaglæggelsen er der blevet anholdt to polakker og en colombianer i Polen. Den store sending kokain var angiveligt på vej til den polske havneby Szczecin. Zbigniew Matwiej, talsmand for polsk politi, sagde ved den lejlighed til det franske nyhedsbureau AFP, at den beslaglagte kokain kom direkte fra de colombianske narkokarteller.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Josefine Kaagaard
Svar til mange: Ja, han kan godt spille revy
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























