Syv mennesker blev i dag hospitalsindlagt i New Jersey i forbindelse med, at et område i delstaten samt det meste af det tilstødende Manhattan oplevede en voldsom gaslugt.
»Syv mennesker er kommet på skadestuen, seks i Hudson County og en i Bergen County, efter at have klaget over symptomer forbundet med lugten«, siger Nathan Rudy, talsmand for New Jerseys sundhedsmyndigheder.




























