Repræsentanternes Hus, der er det ene af kamrene i den amerikanske Kongres, vedtog ved en afstemning i dag at ophæve præsident George W. Bushs restriktioner for statslig støtte til forskning i menneskelige stamceller.
Men det nye demokratiske flertal - der vandt afstemningen med 253 stemmer for og 174 stemmer imod - sikrede ikke et to tredjedeles flertal, som er nødvendigt for at imødegå et veto fra præsidenten.



























