Big Brother-racisme skaber krise

Tre af de britiskie deltagere i Big Brother-udsendelserne har rottet sig sammen mod den indiske filmstjerne Shilpa Shetty (tv.) og har brugt meget grove vendinger mod hende.
Tre af de britiskie deltagere i Big Brother-udsendelserne har rottet sig sammen mod den indiske filmstjerne Shilpa Shetty (tv.) og har brugt meget grove vendinger mod hende.
Lyt til artiklen

I Storbritannien løber en speciel kendisversion af realityprogrammet ’Big Brother’ for øjeblikket over skærmen med en broget samling af fallerede popstjerner, tv-kendisser og fotomodeller som deltagere.

En af dem er den 31-årige indiske filmstarlet, Shilpa Shetty. Hun er gudesmuk, rig og berømt, taler otte sprog og har det sorte bælte i karate. Et oplagt mål for andre kvinders misundelse. Der gik da heller ikke mange dage i det isolerede hus, før et trekløver af programmets øvrige deltagere havde dannet en alliance mod den mørklødede skønhed. Det startede med himlende øjne, små suk og spydige bemærkninger. Men de racistiske drillerier eskalerede, og er nu endt med at blive en diplomatisk øvelse for den britiske regering. Blair blander sig Premierminister Tony Blair har offentligt taget afstand til den racistiske mobning af Shetty, selv om han ganske vist ikke selv har set programmet, og finansminister Gordon Brown har måttet bruge størstedelen af sin planlagte rejse til Indien til ansvar over for en rasende presse. Han måtte også forklare sig under et møde med den indiske finansminister. »Bemærkningerne er meget grove og stødende. Jeg tager stærkt afstand fra den form for racisme. Det er kun med til at ødelægge Storbritanniens omdømme som et tolerant land«, sagde Brown på et pressemøde. Demonstranter sætter ild til dukker I Indien er Shilpa Shetty en af Bollywood-industriens store kæledægger. Hendes karriere er så småt ved at blive indhentet af yngre skuespillerinder, men hun har fortsat en meget stor og trofast fanskare. En hård kerne af fans har de sidste tre dage været på gaderne i den nordindiske by Patna for at demonstrere mod behandlingen af deres idol. Demonstranterne har blandt andet sat ild til dukker, der forstiller tre af de kvindelige mobbere, og til plakater med ’Big Brother’-logo. Tilsvinet for åben skærm Det har ikke skortet på opfindsomheden blandt Shettys kvindelige plageånder i programmet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her