Bevæbnede mænd skød og dræbte generaldirektøren for Iraks industriministerium, da han i dag var på vej til arbejde i Bagdad.
Desuden blev hans datter, hans livvagt og hans chauffør dræbt, oplyser ministeriet og irakisk politi. Politiet sagde, at bevæbnede mænd i en forbipasserende bil skød mod Adel Abdul-Mehsun al-Lamis bil i Bagdads vestlige Yarmouk-distrikt. Flere angreb mod regeringsfolk En talsmand for industriministeriet sagde, at Lamis datter arbejdede som ingeniør i ministeriet. Det sker ofte, at oprørsgrupper i Irak angriber eller bortfører regeringsansatte.




























