Endnu en slagmark er åbnet på den irakiske front. Den ligger på Capitol Hill, de fleste af kombattanterne bærer slips og jakkesæt, og ammunitionen er retorik med lejlighedsvis mudderkastning.
Det igangværende slag afsluttes fredag, når kongresmedlemmerne stemmer om en resolution, der modsætter sig præsidentens beslutning om at sende yderligere 21.500 soldater til Irak, men som Det Hvide Hus allerede har valgt at ignorere.



























