Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, forsvarede under samtaler med den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice, sin aftale om en samlingsregering med Hamas.
Det skete til trods for trusler fra USA og Israel om ikke at samarbejde med at sådan regering, da Hamas fortsat afviser at anerkende den jødiske stat. En venlig samtale Rice mødtes med den palæstinensiske præsident i Ramallah på Vestbredden timer efter, at hun i Jerusalem havde haft møder med den israelske premierminister, Ehud Olmert. En talsmand for Rice, Sean McCormack, betegnede hendes to en halv timer lange møde med Abbas som en 'venlig, åben og god samtale'. En ledende sikkerhedsrådgiver for Abbas, Mohammed Dahlan, erkendte dog efter mødet, at programmet for den palæstinensiske samlingsregering »ikke lever op til« de betingelser, der er stillet af Mellemøstkvartetten, der består af USA, EU, Rusland og FN.




























