Nordkorea synes reelt interesseret i at forbedre forholdet til omverden.
Fredag aften inviterede det gammelkommunistiske styre i Pyongyang chefen for FN's atomenergiagentur IAEA, Mohamed ElBaradei, til at besøge landet for at diskutere, hvordan sidste uges aftale om at stoppe det nordkoreanske atomprogram kan gennemføres.



























