Valgtilforordnede er gået i gang med at tælle stemmer op efter gårsdagens parlamentsvalg i Nordirland for i løbet af dagen at afklare de 250 kandidaters politiske skæbne.
Den irske og den britiske regering håber, at det nordirske parlamentet, Stormont, får en sammensætning, der baner vej for en samlingsregering, hvor de to største partier, det katolske Sinn Fein og det protestantiske Demokratiske Unionist Parti, DUP, indgår.




























