Chefen for FN’s atomenergiagentur (IAEA), Mohamed ElBaradei, sagde efter et to-dages besøg i Nordkorea, at en indgået atomaftale med den kommunistiske stat står ved magt, og at der er banet vej for et normaliseret forhold til landet.
»Nordkorea venter på, at USA skal ophæve økonomiske sanktioner«, sagde ElBaradei og gjorde det klart, at nordkoreanerne ser positivt på atter at genindtræde i IAEA.



























