Omkring 1000 højreorienterede ungarere skabte torsdag optøjer i Ungarns hovedstad.
De forsøgte at komme frem til Gyorgy Budahazy, der er blevet taget af politiet, mistænkt for at være en af hovedpersonerne bag de voldsomme protester mod premierministeren sidste år. Demonstranterne forsøgte forgæves at komme frem til det nationale efterforskningskontor, men de blev drevet tilbage af kampklædt politi.




























