Ni nye terror-anholdelser i London

Lyt til artiklen

Britisk politi fortsætter med at anholde mistænkte for det mislykkede terrorangreb i London 21. juli. I aftes blev tre kvinder tilbageholdt - mistænkt for at have skjult terrorister, og i dag er yderligere ni personer blevet pågrebet. I alt er tyve personer nu anholdt i forbindelse med terroraktionerne i London. Tre af de hovedmistænkte er dog stadig på fri fod, og politiet frygter, at de vil gennemføre nye bombeaktioner. »Jeg må understrege, at indtil disse mænd er blevet anholdt, udgør de stadig en trussel«, siger Peter Clarke, der leder Londons antiterrorenhed til AP. Klædt i hvid dragt Politiets største gennembrud i efterforskningen kom i går, hvor den 24-årige Yasin Hassan Omar, blev anholdt i en lejlighed i Birmingham. Han menes at være manden, der forsøgte at udløse en bombe i et ungrundstog på Warren Street Station 21. juli. »De havde klædt ham i en af disse hvide dragter. Han havde plastikhåndjern foran«, fortæller en nabo om anholdelsen. Yasin Hassan Omar er siden blevet overflyttet til politistationen Paddington Green i London, hvor politiet håber at kunne få flere oplysninger om, hvor de tre andre formodede bombemænd opholder sig. Politiet håber ligeledes at kunne få afdækket, om de fire terrorister fra 21. juli har haft forbindelse til de fire selvmordsbombere fra 7. juli, der tog 52 mennesker med sig i døden ved et blodigt terrorangreb i London. Fandt bomber i bagagerum Den amerikanske tv-station ABC rapporterer, at de britiske myndigheder, der efterforsker det første terrorangreb i London har fundet 12 bomber og fire detonatorer i bagagerummet på en bil 56 kilometer udenfor London. Bilen tilhørte Shahzad Tanweer, der menes at være manden, som udløste togbomben ved Aldgate station. Tv-stationen har bragt billeder af bomberne. Opdagelsen har ført til fornyede spekulationer om de fire mænd i virkeligheden var selvmordsbombere eller de blev narret i døden. Lagde sig ovenpå bomberne Ved det mislykkede terrorangreb for en uge siden, ligger det fast, at i hvert fald nogle af bombemændene forventede at dø. De lagde sig ovenpå bomberne. Et øjenvidne til et fejlslagent angreb i undergrundstog fortæller til avisen Daily Mail, at han hørte en lyd, der mindede om et pistolskud. »Jeg vendte mig rundt og så en mand på gulvet med armene udstrakt som Jesus, der lå ovenpå en rygsæk«; fortæller Abisha Moyo: »Jeg troede måske, han var blevet skudt. Jeg gik over til ham og spurgte om han ok. Men han ignorerede mig«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her