Røde Kors har netop udgivet en ny rapport om tilstanden i det krigshærgede land. Den konkluderer, at situationen for civilbefolkningen i Irak bliver stadigt værre, selv om sikkerheden er blevet forbedret i visse områder. Det er vanskeligt at gøre op, hvor mange civile der er blevet dræbt, siden krigen begyndte i 2003, men det overordnede billede er, at forholdene for irakerne forværres dag for dag, mener det internationale Røde Kors’ programchef, Pierre Krähenbühl. »Konflikten i Irak medfører uendelig stor lidelse for hele befolkningen. Hver dag dræbes dusinvis af mennesker og endnu flere bliver såret«, siger Krähenbühl. Bagdad hårdt ramt øde Kors påpeger, at situationen er blevet forbedret i visse dele af Irak, især mod syd. Men i det centrale Irak, inklusiv Bagdad, er urolighederne stadig omfattende. Ifølge Røde Kors har den amerikanske strategi, med at sende tusindvis af soldater til den irakiske hovedstad for at skabe ro, ikke hjulpet. »Vi ser helt sikkert ikke nogen umiddelbar effekt, hvad stabilisation angår, i øjeblikket«, siger Krähenbühl. Mindst 600.000 flygtet Et af de største problemer for den civile befolkning er de mange flygtninge. Røde Kors’ søsterorganisation i Irak, Røde Halvmåne, vurderer, at 600.000 irakere er flygtet siden den sekteriske vold blussede op i februar 2006. Blandt dem er en stor del af landets medicinske kapacitet. »Hospitaler og andre nøgletjenester har desperat mangel på personale. Ifølge det irakiske sundhedsministerium har mere end halvdelen af lægerne allerede forladt landet«, siger Pierre Krähenbühl.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























