Musharrafs krise forværret i Pakistan

det går ikke så godt. Alligevel blev Pakistans præsident Pervez Musharraf hyldet på landets nationaldag i dag.
det går ikke så godt. Alligevel blev Pakistans præsident Pervez Musharraf hyldet på landets nationaldag i dag.
Lyt til artiklen

Pakistan skal gøres til et 'uindtageligt fort for demokrati', hed det i en erklæring fredag fra landets præsident, Pervez Musharraf, som står over for den hidtil største krise i sine otte år ved magten. Musharraf, der konstant har grund til at frygte at blive dræbt ved et attentat gennemført af militante grupper i landet, er under stigende pres fra USA for at gøre mere i kampen mod terrorisme. Samtidig har oppositionen i de seneste uger optrappet landsomfattende protestaktioner mod hans styre efter afskedigelsen af chefdommer Iftikhar Muhammad Chaudhry den 9. marts.

Beslutningen medførte omgående protester i juridiske kredse, der beskylder Musharraf for at have fjernet dommeren, fordi denne ikke vil godkende en lovgivning, der kan sikre, at præsidenten fortsætter som chef for landets væbnede styrker. Siden er demonstrationer taget til. Tusindvis af advokater og tilhængere af oppositionen er gået på gaderne i storbyerne Karachi, Peshawar og Quetta samt mange mindre provinsbyer. Tåregas mod demonstranter I Quetta kom det til gadekampe mellem politi og demonstranter, og myndighederne måtte anvende tåregas for at opløse protestaktionerne. I hovedstaden Islamabad er specialstyrker og politifolk blevet udstationeret ved alle nøglebygninger for at forebygge uroligheder. Imens fortsætter advokater en boykot af domstole, så retsmøder er forhindret over hele landet. Det har vakt udbredt harme, at den afskedigede chefdommer er sat i husarrest, og Musharraf beskyldes fra forskelligt hold for at undergrave demokratiet. Tidligere premierminister Benazir Bhutto har opfordret USA til at lægge pres på Musharraf for at få ham til at spille efter demokratiets regler. Musharraf kom til magten ved et ublodigt kup i 1999, da han fik styrtet en civil regering. Han udskrev valg i 2002, men han har afvist at opgive sin rolle som leder af hæren. Tilbageholdende USA USA har været meget tilbageholdende under krisen, da Musharraf er en af Washingtons vigtigste allierede i den internationale krig mod terrorisme. Musharraf har selv tilkendegivet, at "sagen kunne have været håndteret anderledes". I sin erklæring fredag - på årsdagen for beslutningen om oprettelsen af landet - sagde præsidenten, at "vi vil gøre Pakistan til en af de uindtagelige fæstninger for demokrati, fred og fremskridt". Musharraf håber at blive genvalgt som præsident inden for et år, og han agter øjensynligt at forblive øverste leder for militæret, selv om han selv har fået vedtaget forfatningsændringer, som indebærer, at han skulle lægge sin uniform ved årets udgang. Krisen har øget kravene til Musharrafs politiske balancegang. Pakistans offensiv mod militante i stammeområder i de nordvestlige grænseområder til Afghanistan svækket præsidentens popularitet, da mange mener, at han er en skødehund for USA’s ledelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her