De fire europæiske lande i FN's Sikkerhedsråd satser på at nå til enighed om en ny resolution, som kan sikre politisk og økonomisk genopbygning af Irak. »Alle EU-landene deler en stor bekymring over situationen i Irak. Vi må forsøge at finde en fælles løsning på FN-diskussionen, så vi kan komme ud af denne situation, hvor volden styrer spillet«, sagde den franske udenrigsminister, Dominique de Villepin, efter en diskussion mellem de europæiske udenrigsministre. Frankrig og Tyskland førte an i modstanden mod den amerikansk-britiske invasion af Irak, og i torsdags afviste den franske præsident og den tyske forbundskansler i fællesskab et udkast til en ny resolution fra USA. Men under weekendens uformelle ministermøde i en lille turistby ved Gardasøen gjorde EU-landene meget ud af at vise sig mere forsonlige - både for at undgå ny splittelse og i erkendelse af, at der er hårdt brug for en fælles indsats fra verdenssamfundet i Irak. Konsensus Den britiske udenrigsminister, Jack Straw, konstaterede »en begyndende konsensus« om FN's rolle i genopbygningen af Irak. Han fremhævede det blodige attentat på FN-hovedkvarteret i Bagdad 19. august som en væsentlig grund til, at alle nu indser behovet for en stærkere fælles indsats. »Uanset vores uenighed om den militære aktion tidligere på året, så er der total enighed om, at vi nu må arbejde sammen om at genopbygge det irakiske samfund«, sagde Jack Straw lørdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























