Ruslands præsident, Vladimir Putin, tog torsdag et nyt våben i brug i den ophedede debat om USA's planer om at oprette et missilforsvar med installationer i Østeuropa, da han truede med at suspendere CFE-traktaten, der sætter begrænsninger på indsættelsen af militære styrker i Europa.
Men den russiske trussel får ingen betydning for NATO-landenes holdning til missilskjoldet, fastslår udenrigsminister Per Stig Møller (K).



























