De to små liberale partier, Jabloko og Unionen af Højrekræfter, ser ud til at være røget ud af Statsdumaen for første gang siden kommunismens sammenbrud. Og det er ifølge professor Bent Jensen, Syddansk Universitet, en trist sag for Rusland. »Jeg synes ikke, det er godt hverken for Rusland eller omverdenen. De to partier, som står for liberale og demokratiske værdier, er ikke blevet repræsenteret i den nye Duma. Til gengæld har vi fået en Duma, hvor præsidenten har næsten enevældig magt«, siger Bent Jensen, som er skeptisk over for de sejrende partier. »Det er nogle meget højtråbende patriotiske og ikke særlig demokratisk sindede partier. Det er til dels tidligere kommunister, som nu slår meget stærkt på de nationale trommer. Jeg tror, der vil blive en tendens til at lukke munden på kritiske røster, måske også til at slå hårdere ned på erhvervslivet«, siger Bent Jensen til Ritzau. Stærk Putin giver stabilt Rusland Til gengæld kan præsident Vladimir Putin på grund af sin store opbakning måske bringe Rusland ind i relativt stabil periode, rent politisk, fordi præsidenten let vil kunne få sine initiativer gennem Dumaen i kraft af sin store opbakning. »Rusland vil gå ind i en periode, hvor der i hvert fald er stabilitet, og hvor der ikke bliver et uroligt parlament. Han (Putin, red.) kan få sine ting igennem parlamentet, som han vil«, siger Bent Jensen. De unge svigtede de liberale Når de to liberale partier er røget ud, kan det ifølge Bent Jensen skyldes, at fortrinsvis unge vælgere undlod at stemme. Sociologiske undersøgelser har gennem årene vist, at de liberale fik deres støtte fra netop denne gruppe, som efter kommunismens sammenbrud har stået med de nye karrieremuligheder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























