Første britiske undersøgelse af Dianas død

Prinsesse Dianas død er omgæret af megen mystik. - Foto: AP
Prinsesse Dianas død er omgæret af megen mystik. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Næsten seks et halvt år efter prinsesse Dianas død er en officiel undersøgelse i Storbritannien af omstændighederne indledt. Det er den første offentlige høring i Storbritannien i forbindelse med bilulykken i Paris. Diana, der tidligere var gift med kronprins Charles, omkom i en bilulykke i Paris sammen med sin kæreste Dodi Al Fayed og chaufføren Henri Paul. Det var den 31. august 1997. Her forfulgte såkaldte paparazzi-fotografer Diana, der befandt sig i en Mercedes, som med stor fart kørte galt i en tunnel. Flere konspirationsteorier Omstændighederne omkring dødsulykken har været omgæret af flere konspirationsteorier. Det hævder blandt Dodi Al Fayeds far Mohaem Al Fayed, der er overbevist om, at parret var udsat for et komplot. Dianas tidligere butler, Paul Burell, har i en britisk tabloidavis sagt, at prinsessen frygtede, at hun ville blive dræbt i en bilulykke. Han hævder, at Diana omtalte et komplot i et brev, hun skrev ti måneder før hun døde. Paul Burell bragte dele af brevet i en bog han udgav sidste år, dog uden at nævne, hvem der ville Diana til livs. Han menes nu at aflevere brevet til undersøgelseskommissionen. Verdensomspændende interesse Journalister fra hele verden vil ivrigt følge chefretsmedicineren Michael Burgess, når han indleder undersøgelsen og afhøringerne om Dianas og Dodis død. Efter den indledende gennemgang ventes undersøgelsen suspenderet i et halvt år. Først da vil en omfattende høring finde sted. Retsmedicineren skal have mulighed for at gennemgå 6000 sider med bevismateriale.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her