Fra nær og fjern er der sendt roser og lovprisninger af den britiske Labourleder Tony Blair, efter at han tidligere i dag bebudede sin afgang som premierminister ved udgangen af næste måned.
De mange anerkendelser af Blairs rolle i verden viser Ikke mindst, at han vil blive husket på en positiv måde for den politik han førte i konflikten om Kosova, hans anbefalinger af en øget bistand til Afrika og ikke mindst den politiske løsning, han medvirkede til i Nordirland.




























