Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger at »terrorismen er det 21. århundredes plage« efter en vogn i et metrotog er eksploderet og op mod 50 mennesker har mistet livet. Mere end 100 personer frygtes kvæstet ved eksplosionen, der fandt sted midt i morgenmyldretiden. »Kun ved at bruge magt kan vi gøre noget ved terroren«, siger Vladimit Putin i forbindelse med et møde med Aserbajdsjans præsident, Heidar Alijev. Anklager tjetjensk leder Sikkerheden omkring togstationer og lufthavne er blevet skærpet omkring hovedstaden efter dagens eksplosion. Putin skyder skylden for eksplosionen på den tjtetjenske leder Aslan Maskhadov for eksplosionen i metroen, skriver nyhedsbureauet Itar-Tass. Han siger samtidig, at aktionen muligvis er gennemført for at skade Putin. Men Akhmed Sakajev, der repræsenterer regeringen bag Aslan Maskhadov, som tjetjenerne i 1997 valgte til deres præsident, afviser at Maskhadov står bag angrebet. »Præsidenten og regeringen for den tjetjenske republik skal hermed bekendtgøre, at de på ingen måde er forbundet til den blodige provokation og fordømmer det«, hedder det i en pressemeddelese, der er underskrevet af Akhmed Sakajev og offentliggjort på den tjetjenske webside Chechenpress. Muligt terrorangreb De russiske myndigheder efterforsker eksplosionen som et muligt terrorangreb, og kilder ved Moskvas politi og den russiske efterretningstjeneste FSB siger, at det drejer sig om et selvmordsangreb. »Dette er en stor tragedie. Jeg forstår, hvor vanskelig det må være for den russiske befolkning i dag«, siger Putin ifølge det russiske telegrambureau Itar-Tass. Bombeaktionen kommer godt en måned før det russiske præsidentvalg 14. marts, hvor præsident Vladimir Puitn ventes at blive genvalgt med stort flertal. Putin indledte den seneste krig i Tjetjenien i 1999, da han var premierminister. 100 ambulancer Eksplosionen skete i vogn to af et tog på syv vogne, kort efter at metrotoget var kørt fra en perron i centrum af byen. I myldretiden er der op mod 100 passagerer i hver vogn, og eksplosionen fandt sted på en af de mest trafikerede strækninger, og mest dybtliggende spor i Moskvas undergrund. Over 100 ambulancer, mange læger og redningsfolk blev straks sendt til eksplosionsstedet, og omkring 700 mennesker er blevet evakueret. »Eksplosionen fandt sted i forenden af den anden vogn i tunnelen. Så snart toget stoppede begyndte folk at klatre ud af døre og vinduer«, fortæller et kvindeligt øjenvidne til Reuters. Et andet vidne fortæller, at flere passagerer måtte vandre op mod to kilometer langs sporene før de kunne komme ud i sikkerhed. Oprørsgrupper fra Tjetjenien har tidligere gennemført flere bombeaktioner i Rusland. Senest gennemførte to kvinder en selvmordsaktion i Moskva centrum ikke langt fra regeringsbygningerne i Kreml den 9. december, hvor 13 personer blev dræbt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























