En nordafrikansk indvandrer er blevet dømt for, at hans kone ikke er blevet integreret i det norske samfund. Det er den første dom af sin art i Norge. Straffen blev tre års fængsel, men manden havde desuden mishandlet sin kone gentagne gange. »Det er kreativt at finde den paragraf frem«, kommenterer en af Norges førende eksperter i strafferet, professor Ulf Stridbeck ved det juridiske fakultet på Oslo Universitet. Paragraf 219 er ikke blevet ændret, siden den blev skrevet, og den oser af en gammeldags, patriarkalsk indstilling til ægteskabet: »Med Fængsel indtil 2 Aar straffes den som (...) ved Vanrøgt, Mishandling eller anden lignende Adfærd oftere eller grovt krænker sine Pligter mod Ægtefælle eller Barn«. Forbud mod at gå udenfor på egen hånd Sagen drejer sig om en 48-årig afrikansk indvandrer, der har boet i Norge i 30 år. For ni år siden giftede han sig med en 20 år yngre kvinde fra hjemlandet og tog hende med til Norge. Hun er nu 28 år og har brudt med manden. Mens de levede sammen, modarbejdede manden alle hendes forsøg på at blive integreret i Norge. Han forbød hende at bevæge sig uden for hjemmet på egen hånd. Det skete kun undtagelsesvis, at hun fik lov at gå ud alene. »Blandt andet hentede tiltalte hende, da hun på initiativ af de sociale myndigheder gik på norskkursus. Hun måtte ikke tale med andre kursusdeltagere efter kurset. I det offentlige rum blev hun tvunget til at gå i den traditionelle dragt med et slør, der dækkede håret og omkransede ansigtet«, skriver Oslo Tingret i dommen. Tilfreds anklager Dommen blev anket, men anken vedrørende skyldsspørgsmålet blev afvist ved en højere retsinstans, hvilket betyder, at dommen nu har retsvirkning. Anken over straffens længde er endnu ikke afgjort. Anklagemyndighed i Oslo er meget tilfreds med dommen. »I den nordafrikanske mands tilfælde var den måde, han forsøgte at kontrollere hende på, en meget betydelig del af overgrebet. Vi fandt denne paragraf, som længe har været ude af brug, og som aldrig før har fundet anvendelse i en lignende sag«, siger Hanne Kristine Rohde, offentlig anklager i Oslo politidistrikt. »Af dommen er det imidlertid ikke muligt matematisk at se, hvor stor en del af mandens fængselsstraf der skyldes, at han modarbejdede sin kones integration, og hvor stor en del, at han mishandlede hende«. Hanne Kristine Rohde har nu bedt sine jurister undersøge, om lovparagraffen kan bruges i det bredere arbejde med at bekæmpe vold i hjemmet og fremme integration. I Norge har man opprioriteret arbejdet med at integrere indvandrere. Der undervises ikke længere i norsk til alle asylansøgere, idet 80 procent ikke får lov at blive i landet. I stedet satser man på at give mere undervisning til personer, der får opholdstilladelse. Oversættelse: Lorens Juul Madsen
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























