Man skulle tro, at kildevandet fra fjeldene sikrede en rigelig forsyning af rent vand i Norge.
Men sådan er det slet ikke, fremgår det af en ny rapport fra fødevaremyndighederne, der omtales i den norske avis Aftenposten. Få er godkendt Rapporten viser, at et flertal af vandværkerne er sundhedsfarlige, og at kun fire ud af 10 vandværk er godkendt. Desuden fremgår det, at 1,5 millioner nordmænd er i fare for at blive smittet som følge af urent vand. Aftenposten bringer historien på avisens forside under overskriften 'Drikkevandet ødelagde livet' og beretter blandt andet om en 23-årige kvinde, som fik giftige parasitter gennem drikkevandet i Bergen i 2004 og fortsat sidder i kørestol, fordi hun nu lider af kronisk træthedssyndrom.



























