Røgen fra røgbomber og brændende barrikader har til morgen lagt sig i Hamburg, efter at militante globaliseringsmodstandere i aftes varmede op til næste uges G8-topmøde ved at kaste sig ud i voldsomme gadekampe med kampklædte politibetjente.
64 demonstranter har måttet tilbringe natten i arresten, mens yderligere 24 nu er anholdt og sigtes for hærværk, vold og brud på den offentlige orden, oplyser en talsmand for politiet.




























