Tusindvis af overlevende efter massakren i den bosniske by Srebrenica stævnede mandag FN og den hollandske regering for ikke at give dem den beskyttelse, som de hævdede gjaldt.
Sagen har været længe undervejs, og den kom samme dag, hvor den bosnisk-serbiske general Zdravko Tolomir, som sættes i forbindelse med massakren på op mod 8.000 muslimer i Srebrenica i 1995, blev fremstillet for FN's krigsforbryderdomstol i Haag.




























